Om den grønne trepart

Aftalen om et grønt Danmark blev indgået den 24. juni 2024. Den er skabt på tværs af regeringen, erhvervslivet, landbruget og naturorganisationer om at skabe mere natur, forbedre vandmiljøet og reducere udledningen af drivhusgasser.

Aftalen skal være med til at omstille arealanvendelsen i Danmark, blandt andet gennem vådområder, skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde. Arbejdet foregår lokalt i 23 treparter, hvor kommuner, lodsejere og centrale aktører samarbejder om at finde de bedste løsninger for det enkelte område.

Læs mere

Målet med den grønne trepart er:

  • At 10 % af Danmarks areal omlægges til natur og skov frem mod 2045
  • At 140.000 hektar lavbundsjord tages ud af drift
  • At 250.000 hektar ny skov plantes
  • At landbrugets udledning reguleres ved hjælp af blandt andet med en CO₂-afgift på husdyrproduktion
  • At udledningen af kvælstof reduceres markant (med 13.780 tons)

Projekterne støttes økonomisk gennem Danmarks Grønne Arealfond, hvor der er afsat cirka 43 milliarder kroner.

Overalt i landet er kommunerne nu ved at undersøge og udvikle projekterne i omlægningsplanen.

Det betyder, at vi:

  • gennemfører forundersøgelser af forhold som jordbund, dræn, vandforhold og lodsejerinteresser i områderne
  • udvælger nye projekter fra omlægningsplanen
  • søger om tilladelse til at lave forundersøgelser i flere områder
  • har dialog med lodsejere om ønsker og muligheder

Lokal Trepart Nordlige Kattegat og Skagerrak dækker et areal på tværs af kommunerne Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Aalborg, Rebild, Mariagerfjord, Randers, Thisted og Læsø. Hjørring Kommune er sekretariats- og formandskommune for samarbejdet og fungerer som indgang til trepartens arbejde.

Hvis du vil læse om implementering af Grøn trepart-aftalen, kan du læse mere på Ministeriet for Grøns Treparts Hjemmeside